Grønhøj - en almen rækkehusbebyggelse
i Måløv ved Ballerup

Fælleshuset

Vision for Fælleshuset

Fælleshuset er et sted:

  • man lige skal omkring, for at se om der sker noget, eller om der er nogen man kender.
  • man kommer sammen med familien eller naboen, for at drikke en kop kaffe eller en øl.
  • man kommer når der er arrangementer.
  • hvor fællesaktiviteter i forbindelse med højtiderne kan arrangeres.
  • hvor der arrangeres fællesspisninger, og hvor det er muligt at placere max. 50 personer.
  • det er muligt for beboere, at leje til private fester.
  • hvor man kan tage sine gæster med.

Administration af Fælleshuset

  • Fælleshuset drives af en intern gruppe, FællesHusUdvalget, der koordinerer og styrer husets aktiviteter, samt sørger for at der foretages grundig rengøring og vedligeholdelse i forbindelse med arbejdsweekends.
  • Udlejning (betalingsreservation) af Fælleshuset til private arrangementer administreres af FællesHusUdvalget, der modtager bestilling og betaling.
  • En repræsentant for FællesHusUdvalget vil være til stede i Fælleshuset hver tirsdag kl. 19:00-19:30.
    Praktiske spørgsmål
  • Fælleshusets adresse er Snarestræde 2.
  • Der er ikke telefon i Fælleshuset.
    Sikring af Fælleshuset
  • Alle husstande har systemnøgle der passer til alle Fælleshusets rum, dog ikke
    Fjernvarmerummet.
  • Det er op til Fælleshusets brugere at sikre at vinduer er lukkede, lys er slukket, komfur og
    kaffemaskine ikke er tændt, inden Fælleshuset forlades.
  • Den sidste der forlader Fælleshuset checker om vinduer er lukkede og dørene låst.
    Fælleshus regler
  • Alle rydder lokalerne op efter endt brug og rengør køkken, borde, stole, gulve, toiletter osv.
  • Ved brug af Fælleshuset og dets ydre område, gælder de samme regler for alm. opførsel, som
    for de alm. boliger. (Ingen støjende, voldsom og grisende adfærd, hverken ude eller inde).
  • Det er ikke tilladt i Fælleshuset at spille musik for åbne døre og vinduer. Ved henvendelse fra
    omkringboende, der er generet af musik eller anden larm, skal støjen omgående dæmpes.
  • Rygning er tilladt ved udlejning til private arrangementer, men ellers er der rygeforbud.
    Der aftales rygepauser i forbindelse med de arrangementer der foregår.
  • Alle der anvender Fælleshuset, enten som privat lejer eller ved færdsel i Fælleshuset i øvrigt, er
    personlig ansvarlig og erstatningspligtig for eventuelle ødelæggelser.
  • Det er ikke tilladt at have husdyr med i Fælleshuset.
  • Der kan vedtages specielle regler for de forskellige lokaler.
  • Husorden for Grønhøjs Fælleshus Marts 2009 Side 2 af 2 


Reservation af Fælleshuset

  • Der skelnes mellem Betalingsreservation og Gratisreservation. Gratisreservation
  • er til arrangementer af intern Grønhøj karakter og til arrangementer for børn eller voksne med
    tilknytning til Grønhøj.
    Derudover kan der afholdes arrangementer i tidsrummet mandag – fredag før kl. 17.00 .
    Reservationen foretages af en voksen Grønhøjbeboer, der reserverer ved at skrive
    arrangementet på vægkalenderen.
    Betalingsreservation (leje af Fælleshuset)
  • Gælder arrangementer af en privat karakter, og kan kun registreres af FællesHusUdvalget.
    Arrangementer i denne kategori kan afholdes mandag - fredag efter kl. 17:00, helligdage samt
    lørdage & søndage.
  • Ved reservation af Fælleshuset betales 500 kr. pr. døgn.
  • Betalingsreservationer gælder først, når der er betalt. Reservationen noteres, af udlejer, på
    Fælleshusets kalender og i fælleshusudvalgets kalender, i den rækkefølge reservationerne
    modtages. Reservationen på Fælleshusets kalender markeres med gul tusch til godkendelse.
  • Det er muligt at reservere Fælleshuset et år frem i tiden.
  • Betalingsreservation og betaling, foregår hver tirsdag fra 19.00 til 19.30 i Fælleshuset, hvor et medlem fra Fælleshusudvalget vil være til stede. 

Regler for leje af Fælleshuset

  • Fælleshuset udlejes kun til Grønhøjs voksne beboere som er lejere, til arrangementer hvor lejeren er arrangør og selv deltager. Fælleshusets nøgle må ikke overdrages til andre.
  • Ungdomsfester kan kun afholdes, når lejeren er arrangør og selv er til stede under hele festen.
    Det er lejers ansvar at sørge for, at der er nok voksne til stede, til at styre festens forløb.
  • Ved ungdomsfester må der max. være 30 unge i huset.
  • Når Fælleshuset udlejes er det hele huset, undtaget værkstedet.
  • Det er muligt at overnatte på sofa eller madras, i forbindelse med udlejning.
    Det er dog en betingelse at børn og unge har selskab af en voksen Grønhøjbeboer.
  • Fælleshuset rengøres efter endt lejemål.
    Rengøringen skal være afsluttet senest efterfølgende dag kl. 12.00.
  • Hvis Fælleshuset udlejes to dage efter hinanden f.eks. lørdag med fest om aftenen og søndag med frokost kl. 13.00, aftales overtagelsesvilkår de to parter imellem. 
  • Det henstilles at man tager størst muligt hensyn til hinanden. 

Fælleshuset er forudreserveret til fællesarrangementer og udlejes derfor normalt ikke:

  • Til Fastelavn, Sct. Hans, Nytår, Grønhøjs fødselsdag den 1’ lørdag i maj samt 1´søndag i advent
    hvor juletræet tændes på torvet.
  • Weekends hvor der gøres hovedrent, plantedage eller andet arbejde i bebyggelsen.
  • De dage der er fællesspisning.
  • Som forsøgsordning kan Fælleshuset reserveres 6 uger før Påske, Pinse & Jul, hvis der ikke er
    planlagt et beboerarrangement.
  • 3B/FB kan benytte Fælleshuset til møder og arrangementer. Udgifter til rengøring mv. afholdes af
    3B/FB.