Grønhøj - en almen rækkehusbebyggelse
i Måløv ved Ballerup

Fællesspisning i fælleshuset

Grundet COVID-19 afholdes der ikke fællesspisning for øjeblikket

Lige siden indflytningen har alle beboere kunne deltage i fællesspisning i Fælleshuset. Det er en rigtig god anledning til, at lære sine naboer bedre at kende. Kunne du tænke dig at være med i fællesspisnings ordningen, så kan du skrive til bestyrelsen, og du vil blive tilmeldt næste gang, der starter en ny runde. Du kan også skrive til Hanne, hvis du gerne vil afmeldes ordningen.

Vi kan højst være 50 deltagere (børn under 2 år tæller ikke med) til en fællesspisning. 
På tilmeldingssedlerne med numre på, kan man ved tilmeldingen nemt se om der er plads. Der 
opfordres kraftigt til, at udfylde tilmeldingssedler så tidligt som muligt og helst 14 dage før 
fællesspisningen, så der er god mulighed for at melde sig til . 

Der er sat to husstande på til hver uge, og de har ansvaret for:

  1. at vælge ugedag den uge de er sat på
  2. at notere den valgte ugedag på tilmeldingslisten i fælleshuset. Dette gøres to uger før 
    fællesspisningen, således at man i forbindelse med en fællesspisning kan tilmelde sig den 
    næste. Er datoen og sedlen ikke oppe på dette tidspunkt – uanset nok så gode 
    undskyldninger skal de arrangerende familier sikre sig, at alle fællesspiserfamilier bliver 
    informeret om datoen, dvs. man går rundt og spørger den enkelte familie!
  3. at samtidig offentliggøre menuen hvis den er besluttet.
  4. at købe ind, lave maden, vaske op og rydde op/ gøre rent bagefter
  5. hvis, en eller begge familier er forhindret i at arrangere madlavningen den tildelte uge, selv 
    at finde familier at bytte med.

Når man ønsker at deltage i fællesspisningen, tilmelder man sig senest TRE DAGE FØR KL 20. 

Udgifterne til fællesspisningen deles blandt de deltagende efter flg retningslinier: 
voksne: fuld pris, børn 0-3 år: gratis, børn 3-14 år: halv pris , ( børn over 14 år = voksne ) 

Vi spiser kl 18. 

Drikkevarer medbringer hver familie selv. 

Der vil blive lavet kaffe /te efter maden. 


/August 2008.